Gåsingagervej 3 B, Møgeltønder, 6270 Tønder, Tlf.: 74 92 97 68
kostpolitik

 

Kostpolitikken skal sikre at børnene i dagtilbud område Tønder tilbydes sund mad og drikke i passende mængder i løbet at dagen, så de har energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige hele dagen. Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales ingen sukker til børn under tre år.

Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for om-råde Tønders kostpolitik

 

Målsætning:

-At være med til at give børnene i område Tønder en sund, velsmagende og varieret kost, baseret på den dokumenterede viden der findes om ernæringsrigtig kost til børn.

-At motivere til at give børnene sunde og gode kostvaner, der får betydning for deres opvækst.

-At alle institutionens børn er tilmeldt vores frugt- og brødordning.

Som led i at have en sund kostpolitik i området, opfordrer vi til, at man som forældre tager del i at gøre børnenes hverdag mindre sukkerholdig.

Hjælp jeres barn til at komme godt igennem dagen, ved at smøre en sund madpakke.

Morgenmad:

Tilbydes til de børn der møder tidligt og indtil kl. 07.30.

Områdebestyrelsen har besluttet at et morgenmåltid i områdets institutioner består af havregryn med frugt, evt. rosiner, (ingen sukker) og mælk samt rugbrød/grovbrød med smør og ost.

Vi lægger vægt på at morgenmaden indtages i et hyggeligt og roligt miljø. Børnene deltager så vidt mulig i at øse maden op og smøre sin egen mad.

Formiddagsmad:

Bliver børnene sultne i løbet af formiddagen, må de godt tage en mad fra madkassen.

Billede 1
Frokost:

Klokken ca. 11.00 spises der frokost. Til frokost spiser børnene deres medbragte madpakker. Til frokost serveres mælk og vand. Madpakken er et måltid, hvor børnene ser frem til en kærlig hilsen hjemmefra.

Vi opfordrer til at den er sund og varieret. Groft brød giver mere energi end hvidt brød som toast og div. boller.

Der må ikke medbringes slik, sodavand, chokolade, juice, kage, mælkesnitter, yoghurt-produkter, tyggegummi, kiks, chips eller lignende med høj sukkerindhold i madkassen.

Eftermiddagsmad:

Der serveres varieret frugt og brød i alle institutioner.

Vi lægger stor vægt på at frokosten indtages i en tryg og rolig atmosfære, hvor der tages hensyn til det enkelte barns spisevaner.

Pædagogerne er rollemodeller i hvad der er god bordskik.

 

Forslag til en sund madpakke:

En varieret madpakke kan indeholde rugbrødsmadder/grovbrød med kødpålæg, fiskepålæg, rester fra aftensmaden, figenpålæg, ost, grøntsager og frugt.

Ideer til pålæg der kan spises med fingrene:

Minifrikadeller, fiskefrikadeller, kyllingelår, agurkeklodser, gulerods-stave, kogte kartofler, tomater, ostepinde, peberfrugtstrimler, rosiner, hårdkogte æg, frugt, lidt tørret frugt og nødder.

Se forslag til følgende links:

? www.madkassen.dk

? www.rumlerikkerne.dk

? www.altomkost.dk

Billede 3
Særlige lejligheder:

Til fødselsdage eller afslutning henstiller vi til at slik og andet usundt begrænses. Vi minder om at "hygge" også kan være pandekager, nødder, frugt og grønt.

Hver institution har deres egen politik omkring hvordan de afholder fødselsdage.

Hvis man ønsker at dele ud ved andre lejligheder, aftales det med stuens personale.

Når institutionen har maddage/smør selv eller bager, skal det være baseret på de gode og sunde kostvaner. Børnene skal aktivt inddrages i tilberedningen af måltidet, så det bliver en læringssituation omkring gode råvarer.

www.frugtfest.dk

www.legdigsund.dk

Vi vil ikke have slikposer i forbindelse med børnefødselsdage eller andre lejligheder.

Kultur og religion:

I området tager vi udgangspunkt i dansk madkultur, men respekterer kostvaner hos børn med anden kulturel og religiøs baggrund. Når det er muligt, tager vi de særlige hensyn.

Allergi:

Vi tager naturligvis hensyn til børn med allergi.

Hygiejne:

Vi lærer børnene at de skal vaske deres hænder inden de spiser, efter toiletbesøg, når de hjælper til i køkkenet og når de ser deres hænder er beskidte.

Bevægelse og motion:

Vi er opmærksomsomme på vigtigheden i at børnene bevæger sig dagligt. Derfor er vi ude hver dag i alt slags vejr.

På vores legepladser og indendørs er der rig mulighed for at styrke motorikken og balancen.

Vi håber, at I vil bakke op om kostpolitikken. Vi evaluerer den hvert andet år for at sikre, at den svarer til de mål og ønsker, vi har for området.

I tilfælde af spørgsmål, forslag eller kommentarer er I altid velkomne til at kontakte institutionens personale, daglig pædagogisk leder eller områdebestyrelsen.

Sidst opdateret 8. februar 2019